FLØDEBOLLER

Flødeboller!! Svarede børnene, da jeg spurgte hvad de ville have i weekenden…

Hmmmm.. ikke nemt at finde hvor jeg bor – så må man jo lave dem selv.

Når man ved hvordan er alt jo nemt – men det var første gang for mig.

Her er min opskrift – som jeg her rettet til, så den passede til mig.

FLØDEBOLLER

Det skal du bruge:

1dl. vand

100 g. glukosepulver

275 g. sukker

150 g. past. æggehvider

2 spsk. sukker
20 skiver marcipan af ca. 3-5 millimeter.

Chokolade til overtræk
Sådan gør du:

Skær marcipan i skiver. Bag dem 5-8 minutter ved 185 grader.
De må ikke blive sprøde, bare lidt lysebrune og seje.

Lad bundene afkøle.

Vand, sukker og glukose blandes og bringes i kog.
Det skal koge til det når 117 grader. Et termometer er vigtigt 🙂

Æggehviderne skal piskes stive. Når de er luftige og ikke slipper skålen tilsættes de 2 spsk. sukker. Der piskes videre indtil hviderne sætter toppe 8 minutter.
Når sukkerlagen er nået de 117 grader, så hældes den forsigtigt, og i en meget tynd stråle ned i æggehviderne imens der piskes. Æggehviderne skal herefter piskes i yderligere 8 minutter. Indtil massen er meget sej.

Massen hældes på en sprøjtepose, og der sættes toppe på marcipanbundende. Sæt herefter pladen med flødebollerne i køleskabet i mindst 1 time.

Overtræk dem med chokolade. Jeg holdt i bunden og dyppede dem ned i chokoladen 🙂

Tags:børnChokoladedessertFlødebollerglædegufhyggekogebogKærestekærlighedMadoplevelseopskriftselvforkælelsesliksukkerveninder