VANILJEKRANSE – ER IKKE KUN TIL JUL.

Nu er det blevet tid til den sidste småkage inden jul – der skal jo også være nogle til næste år.

I dag får I min opskrift på vaniljekranse – tror faktisk ikke der er så stor forskel på dem rundt om i hjemmene – det er nok mere traditionerne vi holder fast i.

Jeg kommer ikke fra et hjem eller en familie hvor man bagte selv – heller ikke mine bedsteforældre – jeg tror jeg er den i generationer der starter denne tradition.

VANILJEKRANSE

Det skal du bruge:

500 g. hvedemel

4

00 g. smør

250 g. sukker

Kornene fra 2 små vaniljestænger

2 tsk. vaniljeekstrakt

125 g. mandelmel

1 æg

Sådan gør du:

Smuldre det kolde smør i melet.

Tilsæt resten af ingredienserne.

Bland det hele godt på røremaskinen (det gør jeg med alt – næsten)

Rul dejen ud i stænger der passer i kødhakkeren.

Læg dejen i køleskabet natten over.

Gør kødhakkeren klar og kør dejen igennem.

Bages ved 220 grader uden varmluft i ca. 8 minutter – hold øje med dem… ovne er forskellige.

Tags:bagningbørndessertformfrokostglædegæsterhyggejulkaffekagekogebogKranseKærestekærlighedMadoplevelseopskriftselvforkælelsesmåkagersukkervaniljeveninder