Muffekage – uden hvedemel

Ihhh altså… det her er ren “Spyt-Tsunami”. Det er en lille lækker og nem kage uden hvedemel.

Muffekage:

300 g. mandler

200 g. mørk chokolade

2 spsk. maizenamel

200 g. blødt smør (ikke smeltet)

200 g. sukker

1 spsk. vanilje

4 æg

Tænd ovnen på 175 grader. Brug en springform på ca. 22 cm Ø.

Bland mandler, chokolade og maizena i en foodprocessor. Bland til det er fint som mel.

Pisk smør, sukker og vanilje til det er luftigt. Pisk æggene i eet ad gangen.

Bland det hele sammen og hæld det i formen. Dæk kagen med bagepapir el. lign og bag kagen i ca. 60 minutter.

Lad kagen være helt kold før du spiser af den – endnu bedre… bag kagen dagen før du skal spise den – så er den endnu bedre.

Tags:bagningChokoladedessertformglædekagekogebogKærestekærlighedMadoplevelseopskriftselvforkælelsevaniljeveninder