Lagkage med skovbær og hyldeblomst

Lagkage nummer 2 var lavet på følgende måde:

Lagkagebunde:

6 æg
450 g sukker
2 tsk. vanilje
225 g. sødmælk
90 g smeltet smør
375 g. mel
3 tsk. bagepulver
1 tsk. salt.
Sørg for at alle ingredienser har stuetemperatur.
Pisk æggene i røremaskinen i 4 minutter. Tilsæt sukker og vanilje og pisk igen i 4-5 minutter.
Bland de tørre ingredienser i en skål. Hæld skiftevis melblanding, mælk og smør i sukker/æg massen. Bland ikke for længe.
Hæld i en Ø 25 cm. springform.
Kagen bages ved 160 grader uden varmluft i ca. 50 min.

Skovbær mousse:

300 g frosne skovbær

1 stang vanille

80 g sukker

2 blade husblas

250 g piskefløde

Udblød husblas i koldt vand.

Kog skovbær, sukker, vanillekorn og selve stangen indtil sukkeret er opløst.

Tag det af varmen og tilsæt husblassen efter den er vredet for vand og rør indtil det er smeltet.

Si blandingen i en skål og lad den køle af.

Pisk fløden stiv og rør lidt af den sammen med hindbærblandingen hvorefter det vendes i resten af flødeskummet.

Kom hindbærmoussen i køleskab indtil den skal bruges.

Hyldeblomst mousse:

250 g piskefløde

100 g hvid chokolade

75 g koncentreret hyldeblomstsaft

Revet skal af ½ ubehandlet citron

2 blade husblas

Udblød husblas i koldt vand.

Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hak chokoladen fint, og kom den direkte op i den varme fløde.

Tilsæt den udblødte husblas, efter at den er vredet for vand, og rør indtil husblas og chokolade er smeltet helt.

Tilsæt hyldeblomstkoncentrat og citronskal. Kom cremen i en skål, og dæk den til med husholdningsfilm så den rammer cremen for at undgå kondens.

Sæt den i køleskabet i mindst 3-4 timer – gerne natten over.

Inden du bruger den pisker du den cremet og luftig.

Jeg pyntede med friske hindbær.

Tags:bagningbørncavaChokoladeCremedessertFlødefrokostglædegæsterHindbærhyggeHyldeblomstkaffekagekogebogKærestekærlighedLagkageMadoplevelseopskriftselvforkælelsesukkervaniljeveninder