FRAGELITÉ – EN NYDELSE TIL KAFFEN

Hvis du virkelig skal forkæle dine gæster en dag du har inviteret til kaffe skal du afgjort bage denne kage. Den er nem at lave og kræver ikke meget tid i køkkenet.

Ud over det smager den fantastisk og vil bringe store smil om kaffebordet. Man kan bruge kakao i stedet for kaffe, men skal huske at den så bliver meget sød. Kagen her kan desuden bruges som dessert med en lækker bær-coulis og en kugle hjemmelavet vaniljeis.

Nogle gange er det nemme og det simple det der får mest ros og imponerende blikke, og denne kage er ingen undtagelse.

FRAGELITÉ

Det skal du bruge:

Bunde:

100 g. hasselnødder

4 æggehvider

200 g. flormelis

Moccacreme:

4 æggeblommer

100 g. florsukker

1 tsk. Mel

2 dl. fløde

5 tsk. Pulverkaffe

150 g. smør

Sådna gør du:

Hak nødderne groft, rist dem gyldne på en pande ved svag varme – afkøles.

Pisk æggehviderne stive. Pisk halvdelen af det sigtede flormelis i og vend resten i sammen med nødderne.

Bagepapir pensles med smør.

Hæld dejen i og sæt den i ovnen ved 150° i ca. 40 minutter. Kagen skal være tør og sprød.

Afkøl kagen på rist og tag papiret af.

Rør æggeblommerne med flormelis, mel, fløde og pulverkaffe. Varm blandingen til kogepunktet og pisk hele tiden. Afkøl cremen. Rør det blødgjorte smør let og cremet og rør æggecremen i lidt efter lidt. Skær kagen over og læg den sammen med cremen.

Sigt flormelis over kagen.

Skær den med en takket kniv.

Tags:bagningdessertFrageliteglædegæsterhyggekaffekagekogebogkærlighedMadoplevelseopskriftselvforkælelsesukkervaniljeveninder