CITRONCUPCAKE MED CITRONCREME

Citroner er det nye bage-hit hjemme hos os. Lige nu bruger vi citroner i alt.

Citroner har en friskhed der ikke er til at stå for, så de kan bruges til mange ting.

For eksempel når vi steger gode chorizo-pølser, flækker vi dem og presser frisk citron over – det er simpelthen super lækkert.

Nå, men i dag står den på cupcakes med citron. De er gode fordi syren fra citronerne fjerne det søde og fede ved en ellers fyldig cupcake.

CITRONCUPCAKE MED CITRONCREME

Det skal du bruge:

Cupcakes:

125 g smør

125 g sukker

125 g mel

2 æg

½ tsk salt

½ tsk vanille

½ dl mælk

1 tsk bagepulver

Citronskal og saft fra 1 citron

200 g. revet marcipan

Creme:

300 g philidelphia flødeost neutral

250 g smør

300 g flormelis

Skal fra 1 citron

Sådan gør du:

Cupcakes:

Smelt smørret og rør mælken i.

Pisk æggene i et ad gangen.

Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål.

Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og glat.

Tilsæt saft, skal og revet marcipan.

Hæld dejen i forme og bag ca. 12 minutter ved 200 grader.

Lad dem køle af:

Frosting:

Pisk alle ingredienser sammen til en cremet masse.

Sprøjt på de kolde cupcakes.

Tags:bagningbørnCitrondessertfrokostglædegæsterhyggekaffekagekogebogkærlighedMadMarcipanoplevelseopskriftselvforkælelsesukkervaniljeveninder